0item(s)

Din indkøbskurv er tom

1-2 DAGES LEVERING, FRI FRAGT OVER 500 DKK

Produktet blev føjet til din indkøbskurv
3

Salgs- og
Leveringsbetingelser - forbrugere

 

  1. Generelt 

Disse betingelser er gældende for forbrugere ved handel på olieeksperten.dk. Handler du som erhvervs drivende, kan du se vores Salgs- og leveringsbetingelser – Erhverv (B2B) 

  1. Afgivelse af ordre 

Afgivelse af ordre via vores hjemmeside, er ikke en juridisk bindende aftale. Olieeksperten har derfor mulighed for at annullere din ordre som følge af trykfejl, tekniske problemer, leveringssvigt og lignende situationer. Bindende ordre bekræftelse/faktura sendes til dig, når vi har afsendt de varer, som du har bestilt. 

Når du har afgivet en ordre via vores hjemmeside, vil vores system automatisk sende dig en e-mail, hvoraf det fremgår, hvilke varer du har bestilt. Der er alene tale om en elektronisk kvittering for modtagelse af din ordre.  Du skal være opmærksom på, at det automatiske svar (via e-mail) ikke er en juridisk bindende ordre bekræftelse, hvorved en aftale er indgået. 

Alle aftaler indgås på dansk. 

  1.  Annullering af ordre 

Har du ikke modtaget en bindende ordre bekræftelse/faktura fra olieeksperten, og er din ordre endnu ikke effektueret af olieeksperten, kan du annullere din ordre ved at kontakte os på info@olieeksperten.dk. Er varerne pakket/afsendt af olieeksperten, har du stadig mulighed for at fortryde købet. Se punkt 8. 

Alle kontrakter indgås på dansk. 

  1. Personpolitik 

Se cookies – privatlivspolitik 

  1. Priser 

Med mindre andet er angivet, er alle angivne priser i danske kroner og inklusiv gældende afgifter og 25% dansk moms. Angivne priser gælder kun for ordrer til levering i Danmark, ikke omfattende Grønland og Færøerne. Der tages forbehold for afgiftsændringer, pris- og korrekturfejl mv. 

  1. Betaling 

Betaling for bestilte varer skal ske online ved brug af Dankort. Kortoplysningerne transmitteres krypteret mellem kunde og olieeksperten.dk. Ordren hæves først på kortet når ordre er afsendt og der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har købt for. 

  1. Forsendelse og levering 

Vi efterstræber at afsendelsen af ordrer indgået før kl. 12:30 bliver sendt samme dag. Ordrer indgået efter kl. 12:30 bliver ekspederet dagen efter, med mindre andet er aftalt i købsprocessen. 

Hvis din ordre indeholder bestillingsvarer, vil ordren dog først blive afsendt, når vi kan foretage en samlet levering. 

Alle ordrer leveres fremover som post pakker via GLS pakkepost og kan følges i deres Track&Trace system. Du modtager en mail med pakkens nummer når vi afsender din ordre. Med mindre andet aftales, vil du være berettiget til at hæve købet, hvis du ikke har modtaget de bestilte varer senest 14 dage efter, at du har afgivet din ordre. Olieeksperten bærer ansvaret for varerne, indtil du har modtaget dem. Der kræves underskrift ved modtagelse. 

Olieeksperten leverer i hele Danmark, dog ikke Grønland og Færøerne. 

  1. Fortrydelsesret 

Du kan uden begrundelse fortryde den indgåede aftale inden for 14 dage. Hvis du vælger at fortryde et køb, skal du blot returnere varen i væsentlig samme stand og mængde som du modtog varen. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget dine varer. Har du allerede modtaget varerne, skal du sende dem retur til olieeksperten uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor du har informeret os om, at du vil udnytte din fortrydelsesret. Fristen er overholdt hvis du returnerer varerne inden udløbet af de 14 dage. Det er vigtigt, at forsendelsen forsynes med porto som du selv skal betale. 

Tilbagebetaling af købsbeløbet 

Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os tilbage. Tilbagebetalingen vil ske uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato hvor kunden har fremlagt dokumentation for at han/hun har ønsket at benytte sig af fortrydelsesretten. 

Olieeksperten foretager tilbagebetalingen til det samme betalingsmiddel, som kunden anvendte til den oprindelige transaktion, medmindre der udtrykkeligt er indgået en anden aftale. 

Olieeksperten kan udskyde tilbagebetalingen til at varerne er modtaget tilbage. Under alle omstændigheder, tilbagebetalingen af beløbet som kunden betalte for den eller de bestilte, leverede og returnerede varer, vil kun ske såfremt den eller de returnerede varer er blevet undersøgt og fundet komplet (ubrugt og fri for monteringsspor). 

Hvis reklamationen er berettiget, tilbagebetaler vi hele beløbet. Forsendelsesomkostningerne refunderes fuldt ud, såfremt reklamationen vedrører hele den samlede ordre. 

Du kan fortryde dit køb/returnere en vare ved at: 

Sende varen retur til vores lager adresse hos TMC Logistik ApS (adressen står på fortrydelses-formularen). Hvis du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret er det vigtigt du kontakter os på info@olieeksperten.dk med emnet ”Retur” og ordre nr. 

Benyt vores standard forsendelsesformular og send den med retur. Den finder du her: (FORTRYDELSESFORMULAR) 

Du skal selv afholde udgiften til returnering af varen. 

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette. 

  1. Reklamationsret 

Vi yder 2 års reklamationsret i henhold til købeloven, omfattende fabrikations- og materialefejl, der konstateres ved varens normale anvendelse. Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb. Reklamation over fejl og mangler, som bør opdages ved sædvanlig undersøgelse af varen, skal meddeles os indenfor rimelig tid. Varen kan efterfølgende returneres for reparation, ombytning eller efter aftale evt. kreditering. I forbindelse med reklamationssager afholder vi evt returneringsomkostninger i rimeligt omfang. 

  1. Forbehold og ansvarsfraskrivelse 

Olieeksperten tager forbehold for eventuelle afgiftsændringer, pris- og korrekturfejl, tekniske fejl, udsolgte varer og force majeure, herunder arbejdskonflikt ved eller forsinkelse af varer fra underleverandører. 

  1. kontakt 

Olieeksperten.dk 

Udsigten 19 

Kirke Værløse 

3500 Værløse 

Tlf.: 70 20 29 27